fredag den 1. juni 2012

Grønland tur-retur

Kære alle.
Solen skinner, vi har næsten hedebølge heroppe (det synes islændingene i hvert fald) 16 grader, Reykjavik er begyndt at myldre med mennesker, og ikke mindst tusinde turister. De sidste par dage på arbejde har vi ikke lavet det store, det er ligesom at alle islændinge går i "afslapnings-mode" når vejret viser sig fra sin rigtig rigtig gode side. Men vi har hygget på arbejdet - slappet af i solen, grillet hotdogs og spist is :)

Jeg synes maj måned er fløjet af sted og den franske pige Marie som jeg nu har boet sammen med i en måned tager hjem i morgen nat. Det er rigtigt ærgerligt synes jeg, vi har haft det rigtigt sjovt sammen og det har været dejligt med selskab i min store lejlighed. I dag tog hun og jeg på tur til Grønland. Vi havde bestilt en en-dags-tur til den lille landsby Kulusuk og det var helt overvældende og fantastisk. Jeg havde godt hørt at det grønlandske folk har en stor kærlighed til alkohol, men jeg havde ikke troet at jeg skulle se så mange af dem være stang berusede. Vi oplevede mange ting, og det var en meget stor oplevelse. Vi sluttede dagen af med at blive kørt til lufthavnen på hundeslæde. Sikke en dag - Grønland skal opleves! Nogle af billeder er mine og nogle af billederne har Marie taget.
























I sidste uge blev det endelig tid til "Dansk dag". Jeg gik derfor i køkkenet med Helga og lavede de lækreste danske frikadeller med kartofler og persillesovs. Drengene var vilde med det. Vi lavede omkring 100 frikadeller og der var kun 10 tilbage. ha ha. Jeg havde pyntet op med dannebrog og inden middagen viste jeg billeder og fortalte lidt om Danmark og mit liv derhjemme. :)






I sidste weekend havde Marie og jeg fået lov til at låne vores kollegas bil - så vi tog nogle dags ture rundt på Island. Blandt andet hele sydkysten. Det var bare super dejligt vejr og især gletsjer lagunen var meget imponerende. Se billeder derfra herunder:






















I morgen skal jeg mødes med min danske veninde, som arbejder som Au pair, over et lækkert stykke smørrebrød. Bagefter skal vi tjekke havnen ud i Reykjavik der vil nemlig være "Havets festival" lørdag og søndag. Det betyder at der vil foregå en masse ting blandt andet koncerter, fiske udstilling, gratis sejlture og meget andet. Om aftenen skal jeg til fest hos min polske veninde som har fødselsdag - jeg synes hele tiden jeg har noget at lave og at tiden bare flyver af sted. Men som man siger: Tiden går hurtigt når man har det sjovt :)

Jeg smutter igen - jeg er godt træt efter en lang dag på Grønland.


Ha det godt indtil vi ses lige om snart!

Hilsener Maria

P.s 87 dage tilbage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar