mandag den 30. januar 2012

Gang i lille Danmark!

JUBIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII! Hvor er det bare SUPER fedt at vores danske håndboldherrer er så mega seje og lige har vundet EM. Nu kan jeg bare slet ikke vente til sommer OL!
Men altså i går var det jo, at den store finale skulle spilles, så jeg havde aftalt at mødes en dansk pige (som også hedder Maria, hun er fra Middelfart) og vi ville så se kampen sammen på en sportsbar i Reykjavik. Vores to tyske veninder joinede os :)
Så der blev selvfølgeligt råbt og skreget og JUBLET!
Her ses Maria og Maria i en god dansk ånd:


Vores tyske veninder heppede selvfølgeligt også på DK!


MEN MEN MEN! Der er dog EN dårlig ting ved at Danmark vandt EM i håndbold. Inden EM gik i gang væddede jeg med min chef om hvem der ville vinde. Og jeg sagde selvfølgeligt DK! Så han sagde til mig, at hvis Danmark vandt, så skulle jeg stille mig op foran alle på arbejdet, og synge en dansk sang.!!! Åh åhhh. Så nu er jeg gået i tænkeboks og prøver at finde en passede sang - måske en som de kan synge med på??? hmmm...

Og tro det eller ej, men så tror jeg, at jeg har et spøgelse i min lejlighed! Flere nætter vågner jeg op ved fornemmelsen af, at nogen/noget ligger i den anden side af min dobbeltseng. Og nogle gange vågner jeg af lyden af "min dør som smækker". Det er meget mærkeligt og spøgelset/eller hvad end det er, forsvinder først når jeg tænder lyset. Efter jeg havde oplevet det utallige nætter, snakkede jeg med min kollega om det og han sagde, at det sagtens kunne være et form for spøgelse. Huset jeg bor i er over 100 år gammelt og har engang været en del af en gård. Min chef har også fortalt mig mange spøgelseshistorier, og han var engang ved at blive kvalt af et spøgelse! Så nu venter jeg på, at min kollega tager nogle krystaller med til mig, som jeg kan stille i vinduet - det skulle få det skøre spøgelse til at gå væk! :)

Og igen har jeg været i gang med strikkepindene! Det blev igen et fint pandebånd. Nu uden flet men i et meget simpelt 2-ret-2-vrang mønster. Jeg bliver bare hurtigere og hurtigere med pindene kan jeg godt fortælle!



En af de handicappede drenge fra mit arbejde, kom i dag hen til mig da vi spiste og satte sig lige ved siden af mig. Så sagde jeg: "Nej hvor hyggeligt at du vil sidde ved siden af mig i dag Rikki". Og så var han så sød og svarede: "Det er fordi at Danmark vandt håndbold EM i går."  Åh hvor var det sødt sagt og det var da dejligt at få lov til at sidde ved siden af ham for en gangs skyld ;)


Og i søndags fik jeg en DEJLIG "nyhed"! Far, Sus og pigerne kommer fra den 2.-7. april! Jubiii :) Så skal der bare hygges. Jeg føler det er en evighed siden jeg har set nogle kendte ansigter så det bliver godt! :) Men inden de kommer, så kommer Louise jo - yes! Hun kommer om ikke mindre end 12 dage - og lad os så håbe at vejret er med os. Vi har både bestilt hestetur, den gyldne-cirkel tur og blå lagune-tur. Glæder mig SÅ meget!



Lige nu sidder jeg på en café i Reykjavik. Jeg er blevet nødtvunget til det, siden vores internet grænse er brugt for denne her måned, og i Reykjavik har de så mange hyggelige caféer med fri internet! Så det gør vel ikke noget, og så kan man også nyde en dejlig varm kop kakao.

Mange hilsner,
Maria! :)

søndag den 22. januar 2012

Jeg lever stadig!

Hej igen! Jeg vil lige forsikre jer om, at jeg stadig er i live. Der er bare ikke lige sket det store på det sidste, men nu synes jeg lige at det er tid til en update!


Som I måske har læst i min forrige post, så er jeg begyndt at eksperimentere lidt med at strikke pandebånd! Og jeg har faktisk lavet et rigtig flot et (synes jeg selv) og selve designet passer lige til mit hoved. Uldet er selvfølgelig islandsk så nogle vil nok sige at det "kradser" lidt - men jeg er stolt over mit værk. :)
Her ses to billeder af det:



Her i torsdags var min søde mentor Lilja Dis og jeg på en tapas restaurant og spise for lige at snakke om hvordan det går med mig osv. Hun var så sød at hun inviterede mig på en weekend hos hende i Keflavik hvor vi skal i den Blå Lagune og ud og se noget af smukke Island sammen. Jubii! :) Og så ved jeg ikke om I kan huske, at jeg i et tidligere post havde et billede af nogle "burger-muffins" som man kunne købe på en burger restaurant her i Reykjavik, det var der Lilja og jeg spiste sammen sidste gang. Og siden dengang har jeg gået og snakket om de der "burger-muffins" at jeg godt kunne tænke mig at smage én af dem! Men jeg har aldrig fået taget mig sammen til at købe en og så var Lilja så sød i torsdags, at HUN havde købt en til mig :D Den bedste gave jeg har fået i lang tid! ha ha.
Her ses min muffin fra i torsdags - og den smagte bare godt! Jeg skal helt sikkert selv lave dem når jeg kommer hjem til DK igen :)

Lige for tiden er der, som I nok ved håndbold i flimmeren. Så jeg følger nøje med og håber inderligt, at vores herrer kan slå Tyskland imorgen og Sverige næste gang. JEG tror på dem, efter deres brilliante kamp mod Makedonien! Men altså problemet heroppe er, at jeg er rigtig gode veninder med en tysker (Katharina Dierich) og vi går begge MEGET op i håndbold, så jeg tror ikke, at vi skal sidde i samme rum imorgen når Danmark møder Tyskland ;)

Og nu hvor vi snakker om nationale sager, så så jeg jo Dansk Melodi Grand Prix igår aftes sammen med min veninde Monika fra Polen og Katharina fra Tyskland. (Der findes dog DR 1 heroppe). Det var en sjov oplevelse! Jeg oversatte nærmest hele showet for dem, og de havde hver deres favorit og heppede løs :) De synes godt nok at showet havde en sjov form for humor, men ellers blev vi enige om at Soluna som jo vandt, har en GOD chance i det europæiske ;) Det er meget sjovt at være flere forskellige kulture sammen heroppe, nogle gange giver det mig et helt nyt blik på nogle ting.
Igår aftes havde ellers mit kamera klar! Alle heroppe snakkede om at Nordlyset ville være meget synligt om natten - så det skulle vi helt sikkert ikke gå glip af! Efter grandprixet gik vi udenfor og hjemad, og normalt plejer Nordlyset at være synligt om "natten" men vi kunne intet se selvom klokken var omkring 24.00. Vi ventede et stykke tid udenfor, men gav op. Da jeg så her imorges kigger på nyhedssiden viser det sig, at Nordlyset var på sit højeste mens vi sad og så grandprix! EEEJ hvor følte vi os snydt :) Men der skal nok komme flere aftener med Nordlys, jeg har hørt at februar er den bedste måned for Nordlyset.

OKAY - det her er lidt crazy! Jeg blev lige afbrudt af min flat-mate Sebastian. Han bankede på min dør og fortalte mig at Nordlyset er meget synlig lige nu. Så jeg tog da lige mit kamera under armen og tog disse flotte billeder! De er dug-friske!


Så gør det ikke så meget at jeg ikke fik Nordlyset at se i går, når de var så flotte på himlen her til aften :)

Tidligere i dag var jeg i fitness centeret med min veninde Kete og vi fik ellers  fyret den af på løbebåndet. Efter vores træning gjorde vi noget som vi gør tit! Vi tog i en udendørs pool i Reykjavik. Her på Island er der rigtig mange "Hot Tubs", altså varme bassiner (38-44 grader) udendørs. Det er virkelig den bedste følelse at sidde udenfor i minusgrader og varme sig og slappe af i en hot tub :) Det er noget af det, jeg elsker ved Island!  ;)


Men alt i alt har jeg det godt! Jeg må dog indrømme, at januar har været den hårdeste måned for mig. Efter jul og nytår havde jeg en smule hjemve og det var hårdt at starte på arbejdet igen. Før jeg tog herop, fik jeg besked på at jeg skulle være klar over at mørket godt kan gøre en lidt deprimeret eller man kan komme til at føle, at man ikke har så meget energi, og jeg troede ikke det ville være noget problem for mig, men jeg har virkelig kunnet mærke mørket på min krop og mit indre her i januar. Sidste søndag så vi solen for første gang i ca. 2 måneder. Det var en mærkelig oplevelse! Jeg følte mig pludselig så fuld af energi og humøret var helt oppe. Det var først der, jeg rigtig forstod hvad de mener når de siger, at islændinge går og er lidt deprimeret når der kun er mørketimer heroppe i vinter månederne.

Men nu vil jeg hoppe i seng :) Håber stadig alt er godt i Danmark!

Mange knus Maria

onsdag den 11. januar 2012

Præsident og alfer

Så er det atter blevet tid til et lille indlæg! I sidste uge gik jeg igang med det helt store strikke projekt og jeg havde i tankerne at jeg ville strikke et lækkert pandebånd af lækker islandsk uld - men hvordan, havde jeg inden anelse om. Så jeg slog bare nogle masker op, strikkede lidt ret og lidt vrang hist og her og syede det til sidst sammen med garn og et hårspænde som nål, og dette blev altså resultatet:

Jeg er meget stolt, trods det ikke er bredt nok til at varme ørerne :) Jeg er allerede gået igang med et nyt design og hvis det bliver godt, så skal jeg nok ligge et billede ind ;)

I den sidste uge har jeg også fået nogenlunde styr på hvornår min familie og mine venner kommer og besøger mig heroppe i det kolde! 
Den 11.-18. februar kommer Louise!
I påsken kommer far, Sus, Camilla og Julie!
Den 5.-12. juli kommer mor, Jens og Signe K! 
Og hold da helt op hvor jeg glæder mig - det er altid fedt at komme ud og se Island og opleve en masse og det bliver da bare ENDNU bedre med dejligt selskab fra Danmark! :) Og så bliver det også godt at vi kan lave god mad og hygge!


Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt det før, men her på Island tror de altså stadig på alfer. Jeg troede ellers at det var et godt stykke tid siden, at troen på alfer og trolde m.m. var stor - men nej da - selv min egen chef har snakket med en alf! 
Der er rigtig mange historier, men jeg kan lige fortælle et par stykker. 

Det siges jo at alfer lever i bjerge, sten m.m. Som der står på Wikipedia:
......"Om alfernes bostæder er det at sige, at man troede at de havde boliger - ikke kun i høje og klipper rundt omkring i landet - men også i havet (marbendel) såvel som i himlen.
   Ligesom alfer ligner mennesker til udseende, ligner de også i adfærd. De fødes ligesom mennesker og dør som dem, men alferne lever efter sigende meget længere. Alfer spiser og drikker og morer sig ved fester, dans og musik, mest ved juletid - og man har ofte set deres boliger pyntet op med lys, endog til andre tider og hørt tonerne fra deres sang og instrumenter. De skifter også bolig og holder flyttedag. Alferne holder også husdyr og folk har ofte set deres kvæg og får - og deres kreaturer er i bedre stand og bedre til malkning og slagt end almindelige husdyr. Alferne laver mad ligesom mennesker, og folk har ofte hørt dem kærne smør i klipperne da de gik forbi.." 

Så engang for et par år siden blev det besluttet at der skulle sprænges en lille klippeformation, så man kunne ligge en ny vej til Reykjavik. Så der blev sat en masse sprængstof i gang men lige meget hvad kunne klippen ikke sprænges og det endte med at en masse mennesker der boede omkring klippen blev dødelig syge og derfor mente folk at det var bedst at stoppe sprængningen og det siges at det var fordi alferne der boede i bjerget var meget sure over at nogle prøvede at smadre deres bo!   

Den næste samme historie har jeg hørt, hvor der skulle rives en gammel skole ned i Vest-Island og bygges et nyt hotel i stedet - men fordi menneskerne glemte at spørge alferne om lov til at rive ned og smide ud, brændte nabogården ned, aftenen efter nedrivningen!

Og den sidste (som er en god historie): Min chef havde et sommerhus, og han ville lægge noget af haven om - så han startede med at gå ud i haven og spørge alferne om lov. Og der skete ingenting hverken med huset eller min chef og hans familie. 

Så måske er det rimelig vigtigt at spørge alferne inden du ødelægger deres bolig??? 
Jeg synes det er meget sjovt at høre historierne, men jeg er ikke helt sikker på om jeg tror på det :)


Igår var vi på fornemt besøg, hos selveste Islands præsident! 
Han inviterede vores organisation AUS og alle volontørerne på besøg i hans hjem i Bessastadir (20 min fra Reykjavik), meget pænt af ham :)

Her er vi på vej ind i hans hus - i meget stærk snestorm!


 Under hans hus findes der et arkæologisk museeum som vi da lige skulle se. Det var faktisk der de første fængsler på Island var - og det hele var dengang styret af den danske konge. UPS!
 

 Den kære præsident havde også rigtig mange flotte gaver fra alle mulige lande. Også mange fra Danmark og han havde virkelig mange billeder af det danske kongehus! SEJT.
Uret og uglen herunder er gaver til Islands præsident - fra henholdsvis Reagan og Gorbachev da de i oktober 1986 mødtes i Reykjavik.

Her ses jeg med den søde præsident!

Alle fra AUS  og MR. præsident:

Her snakker Ólafur (præsidenten) om lidt af hvert:

Så indtil videre har det været en god januar! Og i næste weekend kommer der det danske melodigrandprix og jeg er bare klar! ;) GO GO DANMARK, find en vindersang!

Håber alt er godt hjemme og i nyder det dejlige forårs-agtige vejr, jeg er ærlig talt MEGET misundelig! Vi har alt for meget sne og alt for lidt varme temperaturer.

Mange hilsner,
Maria

torsdag den 5. januar 2012

Nytår i Reykjavik

Undskyld at jeg er så langsom til at opdatere min blog, men jeg har ikke lige haft tiden til det. Men her kommer den nye og friske post!
Dagen for nytårsaften tog jeg og en af mine veninder (Kete) til koncert på klubben Nasa i Reykjavik. Da vi havde købt vores billetter over nette fik vi fortalt, at man SKULLE være 20 år for at komme ind - og billetten kunne IKKE refunderes, så vi hang godt og grundigt med vores hoveder :( Men vi bestemte os alligevel for at gå til billetlugen og spørge om det ikke var muligt at få pengene tilbage og vi indrømmede at vi ikke var over 20 år. Og svaret vi fik af billet-manden: Ingen problem! Alle snyder sig til billetter her på Island, så tag I bare til koncert og hyg jer. Han gav os billetterne og vi har helt tavse. Det havde vi ligegodt ikke troet :D haha!

Og jeg skal lige love for at det var en FEEEEED koncert! Her ses et af mine yndlings islandske bands - Of Monsters And Men!!
 Og hvis I har lyst kan I høre et af deres (synes jeg) rigtig gode numre her:


Til koncerten varmede en DJ op til Of Monsters And Men og jeg kan godt sige jer, det er lang tid siden jeg har hørt sådan en god DJ! Og hans sceneshow! WOOOW. Han hoppede flere gange ned til publikum og sang med os. OG JEG RØRTE HAM - men det var rimeligt klamt, for han var helt våd af sved. AD!
Hans kunstner navn er Rich Aucoin han ses på billedet herunder:


Og hvis I vil høre lidt af hans musik, så kan de høres her:
http://www.youtube.com/watch?v=9iJcl8cD7QY&feature=related
P.s. det var MEGET federe at høre det live! Og vi dansede og hoppede til musikken, og jeg fandt hurtigt ud af at det ikke altid er sjovt at være lav. Jeg var lige ved at blive mast til en fladfisk på et tidspunkt. haha


Her ses jeg, glad og klar til en fed koncert!
Og Kete er også klar!

Og så blev det nytår! Vi var omkring 6 volontører om gik sammen om at lave en middag. Vi fik både moldovisk, polsk og Japansk mad og det smagte dejligt! Som jeg så tit siger heroppe når nogle spørger om maden smager godt: "Ja, alt smager godt når nogle gider at lave mad til mig!". Og så sandt som det er sagt, for det er en smule kedeligt at leve af pasta med ketchup og rugbrød med ost når pengene ikke rækker til mere :)

Her ses Monika (Polen), mig og Julia (Tyskland) - glade og mætte efter nytårsmiddagen. (Festen blev holdt hos Monika i Reykjavik).
Da klokken blev 23.30 startede fyrværkeriet i Reykjavik og derfor tog vi op til den store Hallgrimskirkja der ligger midt i Reykjavik centrum. Alle folk (dem der har lyst) mødes ved kirken omkring 23-tiden og nyder fyrværkeriet sammen. Det siges at der skydes MEGA meget fyrværkeri af på Island - men jeg synes ny ikke det var så vildt. :) Her ses Kete og jeg foran kirken, spændte på fyrværkeriet:

Og her ses dem jeg fejrede nytår sammen med, vi venter stadig på klokken skal blive 23.30!

Og SÅ skete det! Flot fyrværkeri ved kirken:

Efter vi havde kigget på fyrværkeri og ønsket hinanden et godt nytår gik turen til et af vores yndlings diskoteker i Reykjavik. Vi havde det rigtig sjovt lige indtil jeg faldt på isen og slog mit hovede gevaldigt!
Jeg fik en voldsom hovedpine, men jeg tænkte at det nok skulle gå over, så jeg festede da bare videre og havde det sjovt. Men dagen efter havde jeg det IKKE særligt godt. Jeg kastede op flere gange om mit hovede føltes som om 20 stærke mænd havde slået mig ned og jeg følte mig meget svimmel. I dag (d. 4. januar) har jeg stadig hovedpine og jeg fandt så hurtigt ud af, at jeg havde fået en lille hjernerystelse. EN rigtig god start på 2012! Men heldigvis er det ved at blive bedre, jeg spiser lidt panodiler og prøver på at undgå for meget computer og sport (og alkohol). 

Og så vil jeg sige tusind tak igen til alle de dejlige julegaver jeg fik! :) Og tak til alle dem som er der når jeg har brug for at snakke på skype, facebook eller telefon. Nogle gange kan man godt få lidt hjemve, især her efter jul og nytår. :) Og en stor tak til alle jer der følger med i min blog.

Så kan jeg kun sige at jeg glæder mig HELT vildt til Louise kommer og besøger mig om 38 dage! Vi skal nok få en dejlig uge sammen! :)

Og ÅH hvor jeg glæder mig til at følge med i det danske melodigrandprix, som nogle af jer nok ved, så er jeg en STOR fan.

Håber I alle har det godt og der kommet godt ind i 2012.

1 MILLION varme tanker fra mig!