lørdag den 16. juni 2012

Der er liv i byen!

35 minutter! Det var den tid jeg løb 5 km. på her tidligere i dag til Kvindeløbet 2012. Jeg ved godt at nogle af jer vil tænkte "Det kunne hun da have gjort bedre" men jeg er stadig stolt. For jeg vil ærligt indrømme at min kondi ikke just er blevet bedre på de 10 måneder jeg har været heroppe (men det går stille og roligt den rigtige vej igen). Men i hvert fald så løb Kete og jeg de 5 km. og fik guldmedaljer, gratis vand, creme prøver og andet lir. Her er nogle billeder fra løbet:

Jeg har allerede meldt mig til et andet løb som også er på 5 km. Det er torsdag i næste uge og det er et "Midtnats løb". Det vil sige at vi starter kl. 22.00 med at løbe - men det betyder jo ingenting heroppe for det er lyst hele døgnet rundt. Jeg har lige to billeder jeg tog for et par dage siden. Der kan I se forskellen fra kl. 24.00 og kl. 03.00 om natten. Billedet er taget fra min værelsesvindue.




Efter vi havde været hjemme og få pulsen ned - tog vi et smut i Reykjaviks dyrepark. Jeg havde regnet med at vi både ville se elefanter, giraffer og løver men næh nej. De kunne byde på heste, geder, køer, grise, sæler og ræve - nogle ting er bare lidt sejere hjemme i DK ;)
Men vi havde en hyggelig dag og her er nogle billeder:













Der sker virkelig mange ting i Reykjavik og omegn nu hvor sommeren er kommet. Derfor blev der i går afholdt Viking-festival i en by lige udenfor Reykjavik. Der var både shows, boder og hvis man ville, kunne man smage helstegt pattegris eller kaste med økse. Billeder herunder:








Som om det ikke skulle være nok, så er det i morgen Islands nationaldag og jeg har ladet mig fortælle, at det skulle være en af de mest CRAZY dage i Reykjavik hver år - så det må vi jo se om det også passer. :)

Sidste uge på arbejdet fløj af sted og nu nærmer vi os med hastige skridt SOMMERFERIEN! JUBIIII! Meeeeen, først er der jo en der fylder 20 år (MIG!) og jeg kan slet ikke vente. Jeg har allerede modtaget et par pakker og et brev med posten. Det er meget svært at holde fingrene væk når de bare ligger der på bordet og ser så indbydende ud ;) Men bare rolig - jeg åbner dem først på tirsdag. :)

Hvis jeg har talt rigtigt så skulle der gerne være  72 dage til jeg er hjemme i Danmark igen og det er ikke lang tid! Folk de spørger mig tit "Jamen nyder du nu også den sidste tid du har tilbage?" og jeg kan kun svare "JA!". Jeg tilbringer meget tid sammen med mine venner heroppe og ellers arbejder jeg og når jeg har tid til det så slapper jeg af (det er for det meste om aftenen). Vi finder tit på noget sjovt at lave i weekenderne, der sker jo så meget i Reykjavik hele tiden. Så jeg har det stadigt godt og jeg glææææder mig til juli måned hvor jeg får besøg og det er tid til at rejse Island rundt.

Vi ses igen når jeg er blevet 20 ;)

Knus Maria



Ingen kommentarer:

Send en kommentar