onsdag den 20. juni 2012

Afmæli! (Fødselsdag!)


Hip hurra! Nu er jeg 20, og det blev fejret med god stil :)
Først vil jeg lige starte med, at sige MANGE MANGE tak for alle hilsenerne og MANGE MANGE tak for de lækre gaver jeg har fået. Nu har jeg penge nok til min tur rundt om Island i juli - dejligt :)

Min dag startede med, at jeg om morgenen (helt mutters alene) pakkede gaver op i min seng :) Det var lidt mærkeligt at blive vækket af mit vækkeur i stedet for familien der sang fødselsdagssang.

Her er nogle af de pakker jeg fik:

Så hoppede jeg i varmt tøj (det var gråvejr) fordi vi skulle på udflugt med arbejdet. Men inden vi tog af sted, fik jeg et meget sødt kort og en stor flot pakke som indeholdt den lækreste islandske sweater, af arbejdet!

Så tog vi på udflugt og grillede burgere - der blev selvfølgelig også sunget fødselsdagssang for mig og jeg delte slikkepinde ud til drengene :)   

Her er billeder fra turen:









Om aftenen tog jeg på Tapas restaurant med to af mine veninder. Vi fik lækker mad og fordi jeg havde fødselsdag fik jeg gratis dessert med stjernekastere og det hele ;)





På fredag skal der være BIG PARTY så jeg tror godt man kan sige, at jeg bliver fejret med manér. 
Og så er det jo sådan, at man SKAL VÆRE 20 ÅR, for at købe alkohol på Island. Så selvfølgelig var vin-butikken mit første stop efter arbejde. Jeg gik ind og valgte en god champagne og gik stor-smilende hen til manden ved kasseapparatet - jeg havde mit kørekort klar! Nu skete det værste af det hele: Han spurgte mig ikke engang efter ID :( Årh manner! 

Tak igen og vi ses snart, Danmark :) 


lørdag den 16. juni 2012

Der er liv i byen!

35 minutter! Det var den tid jeg løb 5 km. på her tidligere i dag til Kvindeløbet 2012. Jeg ved godt at nogle af jer vil tænkte "Det kunne hun da have gjort bedre" men jeg er stadig stolt. For jeg vil ærligt indrømme at min kondi ikke just er blevet bedre på de 10 måneder jeg har været heroppe (men det går stille og roligt den rigtige vej igen). Men i hvert fald så løb Kete og jeg de 5 km. og fik guldmedaljer, gratis vand, creme prøver og andet lir. Her er nogle billeder fra løbet:

Jeg har allerede meldt mig til et andet løb som også er på 5 km. Det er torsdag i næste uge og det er et "Midtnats løb". Det vil sige at vi starter kl. 22.00 med at løbe - men det betyder jo ingenting heroppe for det er lyst hele døgnet rundt. Jeg har lige to billeder jeg tog for et par dage siden. Der kan I se forskellen fra kl. 24.00 og kl. 03.00 om natten. Billedet er taget fra min værelsesvindue.




Efter vi havde været hjemme og få pulsen ned - tog vi et smut i Reykjaviks dyrepark. Jeg havde regnet med at vi både ville se elefanter, giraffer og løver men næh nej. De kunne byde på heste, geder, køer, grise, sæler og ræve - nogle ting er bare lidt sejere hjemme i DK ;)
Men vi havde en hyggelig dag og her er nogle billeder:













Der sker virkelig mange ting i Reykjavik og omegn nu hvor sommeren er kommet. Derfor blev der i går afholdt Viking-festival i en by lige udenfor Reykjavik. Der var både shows, boder og hvis man ville, kunne man smage helstegt pattegris eller kaste med økse. Billeder herunder:








Som om det ikke skulle være nok, så er det i morgen Islands nationaldag og jeg har ladet mig fortælle, at det skulle være en af de mest CRAZY dage i Reykjavik hver år - så det må vi jo se om det også passer. :)

Sidste uge på arbejdet fløj af sted og nu nærmer vi os med hastige skridt SOMMERFERIEN! JUBIIII! Meeeeen, først er der jo en der fylder 20 år (MIG!) og jeg kan slet ikke vente. Jeg har allerede modtaget et par pakker og et brev med posten. Det er meget svært at holde fingrene væk når de bare ligger der på bordet og ser så indbydende ud ;) Men bare rolig - jeg åbner dem først på tirsdag. :)

Hvis jeg har talt rigtigt så skulle der gerne være  72 dage til jeg er hjemme i Danmark igen og det er ikke lang tid! Folk de spørger mig tit "Jamen nyder du nu også den sidste tid du har tilbage?" og jeg kan kun svare "JA!". Jeg tilbringer meget tid sammen med mine venner heroppe og ellers arbejder jeg og når jeg har tid til det så slapper jeg af (det er for det meste om aftenen). Vi finder tit på noget sjovt at lave i weekenderne, der sker jo så meget i Reykjavik hele tiden. Så jeg har det stadigt godt og jeg glææææder mig til juli måned hvor jeg får besøg og det er tid til at rejse Island rundt.

Vi ses igen når jeg er blevet 20 ;)

Knus Maria



tirsdag den 5. juni 2012

Sæl mig her og sæl mig der.

Så er jeg hjemme igen! Og ja, det er tirsdag så I tænker nok - hvor har hun været?
Sagen er den, at Kete og jeg vandt en gratis sæl-tur for et stykke tid siden. Præmien var at sejle med en båd ud til et område hvor der efter signende skulle være mange sæler. Sæl-centeret ligger i byen Hvammstangi som er ca. 200 km nordpå. Vi havde derfor taget fri fra arbejde mandag og tirsdag så vi kunne blaffe hele vejen. I går ankom vi så kl. 13.00 og vi fandt os et "guesthouse" hvor vi var så heldige at få det sidste værelse der var tilbage - også selvom det var lidt dyrt!
Byen Hvammstangi har 500 indbyggere så I kan nok regne ud at der ikke var så meget at lave. De havde dog et udendørs svømmebassin som vi afprøvede :)
Vi ville om aftenen prøve at finde os et sted at spise, men byens eneste restaurant var lukket fordi der ikke var kunder nok! hallo !
Så vi gik tidlig i seng for at være friske til vores sæl-sejling.

Kl. 10.00 gik turen ombord på båden - det viste sig at Kete og jeg var de eneste der skulle med så det var lidt en VIP tur. ha ha. Jeg lyver ikke når jeg siger at bølgerne var STORE. Selvom jeg har sejlet meget med både mor og far så var jeg alligevel lidt bange for at skibet ville vende på hovedet... Så jeg fik lov at komme indenfor hvor kaptajnen var - det hjalp lidt.
Endelig ankom vi til kysten hvor sælerne skulle befinde sig - men fordi der var højvande så vi kun 2 sæler :( De fortalte at de sten som sælerne ligger på er under vandet når det er højvande så derfor kunne vi ikke se dem. Øv øv øv, men så var det jo godt at vi ikke betalte mange penge for turen.
Her er billeder derfra:










Vi havde to sjove dage i Hvammstangi men så skulle vi jo også vende snuden hjemad igen, det foregik selvfølgelig også ved at blaffe.
Vi ventede et godt stykke tid før en af bilerne ville samle os op. Der kom en lækker, stor og dyr bil med lyst læderindtræk og det hele. Han skulle til Reykjavik så det passede fint. Efter lidt tid fandt vi ud af at han er en af islandsk bedste skiløbere og har deltaget i vinter OL 3 gange! Og han så herre godt ud så det var ikke dårligt at blive samlet om af en lækker kendis ;) ha ha.

Så nu er jeg hjemme igen og skal selvfølgelig på arbejde imorgen.
Ha en god uge!

Knus Maria

fredag den 1. juni 2012

Grønland tur-retur

Kære alle.
Solen skinner, vi har næsten hedebølge heroppe (det synes islændingene i hvert fald) 16 grader, Reykjavik er begyndt at myldre med mennesker, og ikke mindst tusinde turister. De sidste par dage på arbejde har vi ikke lavet det store, det er ligesom at alle islændinge går i "afslapnings-mode" når vejret viser sig fra sin rigtig rigtig gode side. Men vi har hygget på arbejdet - slappet af i solen, grillet hotdogs og spist is :)

Jeg synes maj måned er fløjet af sted og den franske pige Marie som jeg nu har boet sammen med i en måned tager hjem i morgen nat. Det er rigtigt ærgerligt synes jeg, vi har haft det rigtigt sjovt sammen og det har været dejligt med selskab i min store lejlighed. I dag tog hun og jeg på tur til Grønland. Vi havde bestilt en en-dags-tur til den lille landsby Kulusuk og det var helt overvældende og fantastisk. Jeg havde godt hørt at det grønlandske folk har en stor kærlighed til alkohol, men jeg havde ikke troet at jeg skulle se så mange af dem være stang berusede. Vi oplevede mange ting, og det var en meget stor oplevelse. Vi sluttede dagen af med at blive kørt til lufthavnen på hundeslæde. Sikke en dag - Grønland skal opleves! Nogle af billeder er mine og nogle af billederne har Marie taget.
























I sidste uge blev det endelig tid til "Dansk dag". Jeg gik derfor i køkkenet med Helga og lavede de lækreste danske frikadeller med kartofler og persillesovs. Drengene var vilde med det. Vi lavede omkring 100 frikadeller og der var kun 10 tilbage. ha ha. Jeg havde pyntet op med dannebrog og inden middagen viste jeg billeder og fortalte lidt om Danmark og mit liv derhjemme. :)






I sidste weekend havde Marie og jeg fået lov til at låne vores kollegas bil - så vi tog nogle dags ture rundt på Island. Blandt andet hele sydkysten. Det var bare super dejligt vejr og især gletsjer lagunen var meget imponerende. Se billeder derfra herunder:






















I morgen skal jeg mødes med min danske veninde, som arbejder som Au pair, over et lækkert stykke smørrebrød. Bagefter skal vi tjekke havnen ud i Reykjavik der vil nemlig være "Havets festival" lørdag og søndag. Det betyder at der vil foregå en masse ting blandt andet koncerter, fiske udstilling, gratis sejlture og meget andet. Om aftenen skal jeg til fest hos min polske veninde som har fødselsdag - jeg synes hele tiden jeg har noget at lave og at tiden bare flyver af sted. Men som man siger: Tiden går hurtigt når man har det sjovt :)

Jeg smutter igen - jeg er godt træt efter en lang dag på Grønland.


Ha det godt indtil vi ses lige om snart!

Hilsener Maria

P.s 87 dage tilbage.