mandag den 30. januar 2012

Gang i lille Danmark!

JUBIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII! Hvor er det bare SUPER fedt at vores danske håndboldherrer er så mega seje og lige har vundet EM. Nu kan jeg bare slet ikke vente til sommer OL!
Men altså i går var det jo, at den store finale skulle spilles, så jeg havde aftalt at mødes en dansk pige (som også hedder Maria, hun er fra Middelfart) og vi ville så se kampen sammen på en sportsbar i Reykjavik. Vores to tyske veninder joinede os :)
Så der blev selvfølgeligt råbt og skreget og JUBLET!
Her ses Maria og Maria i en god dansk ånd:


Vores tyske veninder heppede selvfølgeligt også på DK!


MEN MEN MEN! Der er dog EN dårlig ting ved at Danmark vandt EM i håndbold. Inden EM gik i gang væddede jeg med min chef om hvem der ville vinde. Og jeg sagde selvfølgeligt DK! Så han sagde til mig, at hvis Danmark vandt, så skulle jeg stille mig op foran alle på arbejdet, og synge en dansk sang.!!! Åh åhhh. Så nu er jeg gået i tænkeboks og prøver at finde en passede sang - måske en som de kan synge med på??? hmmm...

Og tro det eller ej, men så tror jeg, at jeg har et spøgelse i min lejlighed! Flere nætter vågner jeg op ved fornemmelsen af, at nogen/noget ligger i den anden side af min dobbeltseng. Og nogle gange vågner jeg af lyden af "min dør som smækker". Det er meget mærkeligt og spøgelset/eller hvad end det er, forsvinder først når jeg tænder lyset. Efter jeg havde oplevet det utallige nætter, snakkede jeg med min kollega om det og han sagde, at det sagtens kunne være et form for spøgelse. Huset jeg bor i er over 100 år gammelt og har engang været en del af en gård. Min chef har også fortalt mig mange spøgelseshistorier, og han var engang ved at blive kvalt af et spøgelse! Så nu venter jeg på, at min kollega tager nogle krystaller med til mig, som jeg kan stille i vinduet - det skulle få det skøre spøgelse til at gå væk! :)

Og igen har jeg været i gang med strikkepindene! Det blev igen et fint pandebånd. Nu uden flet men i et meget simpelt 2-ret-2-vrang mønster. Jeg bliver bare hurtigere og hurtigere med pindene kan jeg godt fortælle!



En af de handicappede drenge fra mit arbejde, kom i dag hen til mig da vi spiste og satte sig lige ved siden af mig. Så sagde jeg: "Nej hvor hyggeligt at du vil sidde ved siden af mig i dag Rikki". Og så var han så sød og svarede: "Det er fordi at Danmark vandt håndbold EM i går."  Åh hvor var det sødt sagt og det var da dejligt at få lov til at sidde ved siden af ham for en gangs skyld ;)


Og i søndags fik jeg en DEJLIG "nyhed"! Far, Sus og pigerne kommer fra den 2.-7. april! Jubiii :) Så skal der bare hygges. Jeg føler det er en evighed siden jeg har set nogle kendte ansigter så det bliver godt! :) Men inden de kommer, så kommer Louise jo - yes! Hun kommer om ikke mindre end 12 dage - og lad os så håbe at vejret er med os. Vi har både bestilt hestetur, den gyldne-cirkel tur og blå lagune-tur. Glæder mig SÅ meget!



Lige nu sidder jeg på en café i Reykjavik. Jeg er blevet nødtvunget til det, siden vores internet grænse er brugt for denne her måned, og i Reykjavik har de så mange hyggelige caféer med fri internet! Så det gør vel ikke noget, og så kan man også nyde en dejlig varm kop kakao.

Mange hilsner,
Maria! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar