onsdag den 11. januar 2012

Præsident og alfer

Så er det atter blevet tid til et lille indlæg! I sidste uge gik jeg igang med det helt store strikke projekt og jeg havde i tankerne at jeg ville strikke et lækkert pandebånd af lækker islandsk uld - men hvordan, havde jeg inden anelse om. Så jeg slog bare nogle masker op, strikkede lidt ret og lidt vrang hist og her og syede det til sidst sammen med garn og et hårspænde som nål, og dette blev altså resultatet:

Jeg er meget stolt, trods det ikke er bredt nok til at varme ørerne :) Jeg er allerede gået igang med et nyt design og hvis det bliver godt, så skal jeg nok ligge et billede ind ;)

I den sidste uge har jeg også fået nogenlunde styr på hvornår min familie og mine venner kommer og besøger mig heroppe i det kolde! 
Den 11.-18. februar kommer Louise!
I påsken kommer far, Sus, Camilla og Julie!
Den 5.-12. juli kommer mor, Jens og Signe K! 
Og hold da helt op hvor jeg glæder mig - det er altid fedt at komme ud og se Island og opleve en masse og det bliver da bare ENDNU bedre med dejligt selskab fra Danmark! :) Og så bliver det også godt at vi kan lave god mad og hygge!


Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt det før, men her på Island tror de altså stadig på alfer. Jeg troede ellers at det var et godt stykke tid siden, at troen på alfer og trolde m.m. var stor - men nej da - selv min egen chef har snakket med en alf! 
Der er rigtig mange historier, men jeg kan lige fortælle et par stykker. 

Det siges jo at alfer lever i bjerge, sten m.m. Som der står på Wikipedia:
......"Om alfernes bostæder er det at sige, at man troede at de havde boliger - ikke kun i høje og klipper rundt omkring i landet - men også i havet (marbendel) såvel som i himlen.
   Ligesom alfer ligner mennesker til udseende, ligner de også i adfærd. De fødes ligesom mennesker og dør som dem, men alferne lever efter sigende meget længere. Alfer spiser og drikker og morer sig ved fester, dans og musik, mest ved juletid - og man har ofte set deres boliger pyntet op med lys, endog til andre tider og hørt tonerne fra deres sang og instrumenter. De skifter også bolig og holder flyttedag. Alferne holder også husdyr og folk har ofte set deres kvæg og får - og deres kreaturer er i bedre stand og bedre til malkning og slagt end almindelige husdyr. Alferne laver mad ligesom mennesker, og folk har ofte hørt dem kærne smør i klipperne da de gik forbi.." 

Så engang for et par år siden blev det besluttet at der skulle sprænges en lille klippeformation, så man kunne ligge en ny vej til Reykjavik. Så der blev sat en masse sprængstof i gang men lige meget hvad kunne klippen ikke sprænges og det endte med at en masse mennesker der boede omkring klippen blev dødelig syge og derfor mente folk at det var bedst at stoppe sprængningen og det siges at det var fordi alferne der boede i bjerget var meget sure over at nogle prøvede at smadre deres bo!   

Den næste samme historie har jeg hørt, hvor der skulle rives en gammel skole ned i Vest-Island og bygges et nyt hotel i stedet - men fordi menneskerne glemte at spørge alferne om lov til at rive ned og smide ud, brændte nabogården ned, aftenen efter nedrivningen!

Og den sidste (som er en god historie): Min chef havde et sommerhus, og han ville lægge noget af haven om - så han startede med at gå ud i haven og spørge alferne om lov. Og der skete ingenting hverken med huset eller min chef og hans familie. 

Så måske er det rimelig vigtigt at spørge alferne inden du ødelægger deres bolig??? 
Jeg synes det er meget sjovt at høre historierne, men jeg er ikke helt sikker på om jeg tror på det :)


Igår var vi på fornemt besøg, hos selveste Islands præsident! 
Han inviterede vores organisation AUS og alle volontørerne på besøg i hans hjem i Bessastadir (20 min fra Reykjavik), meget pænt af ham :)

Her er vi på vej ind i hans hus - i meget stærk snestorm!


 Under hans hus findes der et arkæologisk museeum som vi da lige skulle se. Det var faktisk der de første fængsler på Island var - og det hele var dengang styret af den danske konge. UPS!
 

 Den kære præsident havde også rigtig mange flotte gaver fra alle mulige lande. Også mange fra Danmark og han havde virkelig mange billeder af det danske kongehus! SEJT.
Uret og uglen herunder er gaver til Islands præsident - fra henholdsvis Reagan og Gorbachev da de i oktober 1986 mødtes i Reykjavik.

Her ses jeg med den søde præsident!

Alle fra AUS  og MR. præsident:

Her snakker Ólafur (præsidenten) om lidt af hvert:

Så indtil videre har det været en god januar! Og i næste weekend kommer der det danske melodigrandprix og jeg er bare klar! ;) GO GO DANMARK, find en vindersang!

Håber alt er godt hjemme og i nyder det dejlige forårs-agtige vejr, jeg er ærlig talt MEGET misundelig! Vi har alt for meget sne og alt for lidt varme temperaturer.

Mange hilsner,
Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar