søndag den 9. oktober 2011

Det vilde (og dyre) liv

Så blev det søndag og jeg sidder på skønne værelse og opdaterer min blog med det sygeste tømmermænd nogensinde. Jeg har lige spist pasta med karrysovs. Når man bor alene, så bliver man rigtig god til at koge pasta :)
Men som i nok kan regne ud, så var jeg ude og ture igår - fed aften. Her er et billede fra pre-party med to skønne piger fra tyskland:


Og selvom alkohol heroppe har de skyhøjeste priser i hele universet - så fester vi alligevel hver weekend. Jeg må hellere tage en slapper næste weekend, der skal jo helst også være penge til mad......

Jeg beklager jeg ikke har flere nye billeder - det må jeg gøre bedre i næste post. Men ellers går mine hverdage super hurtige og jeg har det rigtigt godt i mit projekt. Lige for tiden er vi igang med at istandsætte "Art workshoppen" (der hvor jeg arbejder) så der er ikke så meget tid til at lave kreative ting - men det kommer der forhåbentlig snart :)
Og om aftenen går jeg stadig i sprog-skole, så tiden går såå hurtigt og jeg glæder mig til at få lidt fritid.

Så vil jeg gerne sige tuuusinde tak til min mor, tante, onkel og fætre for de to skønne pakker. Det er dejligt med hilsner hjemmefra så jeg kan holde mig opdateret og selvfølgelig er slik, en god bog og knækbrød super lækkert at få sendt herop :)

I torsdags var jeg til min første koncert! Det var en fed oplevelse, men lidt speciel da vi sad ned - ligesom i en biograf. Men musikken var lækker og bandet var "Of monsters and men". Det er et islandsk band der er på vej frem i musik branchen. Her er et link til deres mest kendte sang lige p.t: http://www.youtube.com/watch?v=86tDEuoOSko&feature=related

Fra onsdag og frem begynder en event som hedder "Icelandic airwaves" - det er lidt svært at forklare hvad det er, da jeg ikke ved så meget om det, men det der skal ske er, at mange steder rundt omkring i Reykjavik vil alle mulige kunstnere og bands spille musik og det er helt gratis. Og blandt andet "Of monsters and men" vil spille mange steder, så jeg skal da høre dem engang til i løbet af ugen :)

Og så har jeg besluttet mig for ikke at begynde til håndbold heroppe. Selvom niveauet er det samme som hjemme, så træner de 3-5 gange i ugen plus kampe i weekenden. Det synes jeg er for meget tid at bruge på en sport når jeg også gerne vil have tid til andet. Så jeg må finde et alternativ fx at svømme eller fitnesscenter. Det går ikke at blive en dovenskid som drikker hver weekend :)

P.s. det er begyndt at blive super tidligt mørkt heroppe og det er også begyndt at blive koldere. Puha - godt jeg har nogle vitamin piller!

Pas godt på jer selv.

Islandske krammer
Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar