onsdag den 14. september 2011

Wow wow wow, og endnu mere wow!

Hi guys! Ja, nu er engelsk blevet mit nye kommunikationssprog, ikke nok med at jeg taler engelsk hele tiden, så er jeg også begyndt at tænke på engelsk! Jeg troede jeg var god til engelsk, men i virkeligheden har jeg glemt en hel del fra gymme! Men altså, forhåbentlig vil jeg snart begynde at snakke Islandsk - jeg begynder i sprogklassen på fredag! Dansk er faktisk ikke så langt fra Islandsk som jeg troede, jeg forstår små dele af samtaler og en hel del når nogen prøver at snakke laaaagsomt til mig :) SÅ der er håb!!

Forresten, til jer der gerne vil se billederne herinde i større format så skal i bare klikke på dem (der åbnes et nyt vindue)..

Siden sidste indlæg har jeg haft mine hidtil største oplevelser heroppe!
Min roomie spurgte mig - meget impulsivt- i torsdags om jeg ville med 3 dage helt nordpå og udforske det lækre land. Jeg sagde selvfølgelig JA TAK og lørdag morgen blev vi hentet i en monster lille Suzuki swift af to af Sebastian venner (Emilia og Dennis). Vi proppede den bogstaveligt talt med at vores grej og drog afsted nordpå. Det tog ca. 6 timer i en indeklemt bil, men det var super hyggeligt og helt sikkert det hele værd :)
Vi fandt en lille hyggelig campingplads (hvor vi var næsten de eneste gæster, fordi vinteren sætter ind nu) hvor vi slog vores telte op. Om dagen fra lørdag til mandag så vi nogle fantastiske steder rundt om søen Mývatn mens vi om natten så intet mindre end nordlyset itself!
Billederne herunder er fra vores tur.

Det første viser nogle får på vejen. Og dette er helt normalt at man bliver nødt til at stoppe, fordi de får render rundt på vejene.. Det er absolut forbudt at køre dem ned - man får simpelthen en bøde gør man! Og ja, vi stoppede mindst 2 gange på grund af får, mange tak får!

Den anden største by på Island ligger helt oppe nord på og hedder Akureyri og her findes det sødeste trafiklys i hele verdenen, bare se her:


Og som bevis, så ser i på billedet herunder: sne sne sne. Ja det var altså virkeligt koldt deroppe!
Billede nummer 2 er vandfaldet Goðafoss, det er ikke det største på Island, men det er stadig super fascinerende. Vi så i alt 3 vandfald, og dette var det mindste.


Og så gik det ellers stejt opad til et kæmpe krater og til sidst et himmelsk smukt billede (jeg er ikke selv på nogen af billederne) :



 "Helvedes køkken" ses herunder, det er boblende, kogende mudderpøle. Og i baggrunden kogende svovlkilder. P.s. det lugtede værre end den værste prut!!!! Og man skulle passe på at træde visse steder, jorden er så varm at dine sko måske kan smelte.




Vandfaldet Selfoss, rigtig impornerende!

 Emilia hopper over vandet til den anden side, så vi kan komme tættere på vandfaldet Selfoss..

Og selvfølgelig skulle vi lige skrive en hilsen i sandet ved vandfaldet som mange andre havde gjort i forvejen... Danmark (mig), Tyskland (Sebastian), Holland (Dennis) og Romænien (Emilia).. :)


Bilen blev godt og grundigt brugt i det barske landskab - bare se her:

And then, a magic place called Asbyrgi: Billeder viser ikke hele sandheden - men bare prøv at forestille jer hvordan det er at stå der og nyde den skønne udsigt.
 Vi var da også lige forbi byen Husavik, hvor de har intet mindre end et penis-museeum! Det er udstoppede penisser fra alverdens pattedyr, selv en hvals på 2 meter! Men det var desværre lukket da vi kom dertil - jeg ved hvad jeg skal se næste gang jeg er nordpå.. haha

Vi fandt også denne underjordiske grotte, hvor vandet var 50 grader varmt. Vi havde tænkt os at bade, men det var dog for varmt, desværre!!


Krateret Krafla ses på billedet nedenunder (og mig i den lilla): 


 På billedet ses en bruser og et toilet, lige ved siden af en af hovedvejene. Ja, islændinge har intet at skjule ! :D
På de sidste billeder ses vores telte på camppingpladsen, og mig en meget kold søndag morgen efter -5 grader om natten. Det var ligefør jeg vågnede op med en istap på næsen! Samt det mægtige og prægtige nordlys. WAUW.











Håber i nyder de flotte billeder og at I alle har det godt!
Bless,
Maria !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar