fredag den 9. september 2011

Hård men god start!

Så gik dag 2 og 3 også her i Morso (forkortelse for byen Mosfellsbær). Det har været rigtigt hårdt men også vildt spændende. Jeg har her de første dage arbejdet med de handicappede i træ-værkstedet hvor vi har lavet både legetøjs flyvemaskiner, traktorer og tilhørende hestevogne. Det var virkelig i starten svært at finde ud af hvor alle tingene var og hvordan man skulle samle diverse dele, men jeg spørger og spørger hele tiden mine kolleger - og de vil med glæde hjælpe. :) Det jeg synes er lidt skræmmende er de store sav-maskiner (det er kun de pædagogerne der må bruge dem, så jeg er også tvunget til at bruge dem :b ) ... Jeg er så bange for at skære en finger af eller sådan noget, og jeg har allerede fået 1 hudafskrabning, 1 splint i en finger og en lille tømmerlus - så ikke flere arbejdsskader tak !
Det var egentlig meningen at jeg skulle igang med at arbejde i den anden afdeling med læder, uld m.m, men bygningen er ved at blive renoveret så der går lige lidt tid endnu. Det er nok mere mig at strikke ;)

Det er virkeligt et hyggeligt sted at være, og der skal ikke meget til at gøre de handicappede glade. Vi har 3 pauser hver dag - en kaffe, middagsmad og så endnu en kaffepause. Jeg var med til at spille "fisk" med tre af drengene (det hedder "veiða" på islandsk) og jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at sige tallene på islandsk, så de blev engelsk/islandsk vi snakkede sammen. Det sjove af det hele var, at jeg spurgte dem inden vi gik igang hvad reglerne var - og de forklarede. Jeg fandt ud af at det var ligesom jeg kendte det og vi startede spillet, men da vi først kom igang var der ikke rigtig nogen regler om hvem der spurgte hvem, så man skulle simpelthen bare spørge først og råbe højest.. Så selvfølgelig tabte jeg spillet!! :)

Vi får dejlig middagsmad på projektet og det er meget spændende! Vi har både fået flatkökur og forskellige fisk, islandske sager som smager :)
Og apropo mad, så har jeg fundet et super billigt supermarked hvor de både har leverpostej (dönsk/dansk) og rugbrød og god mælk, ligesom at være hjemme ... Inden jeg tog afsted advarede folk mig om vandet, at det altid lugter af prut. Men men men, hvis du tager et KOLDT glas vand fra hanen så smager det utroligt godt , sådan virkeligt lækkert vand. Men hvis du tilgengæld tager et bad i VARMT vand så lugter det af prut (svovl). Det er lidt ucharmerende, men det er en del af Island :)

Og som nogen nok har hørt, så er her super koldt (efter min mening) og det bliver kun endnu koldere. Ggrrrrrrr......

Som noget af det sidste vil jeg vise jer nogle billeder fra min og Sebastians "lille" vandretur på "kun" 3 timer i tirsdags.... Han ville gerne ud og plukke bær, så vi drog afsted i den flotte natur og besluttede os for at bestige bjerget "Helgafell" som er 215 m højt. Og ih guder det var hårdt!

Først på vores vej mødte vi nogle søde heste (næsten lige udenfor vores lejlighed og værkstedet som kan ses i baggrunden på andet billede - den grå bygning):



Sebastian ved en masse om naturen heroppe og alle mulige sjove ting, så han vidste da også lige hvor vi kunne finde en mini-gejser bare et par hundrede meter væk. Der er godt nok ingen vandsøjle, men man kan se dampen og en smule af det kogende vand:



Så var vi jo også på bær-jagt op ad Helgafell, så her er lige nogle lækre blåbær og måske kan du finde Sebastian (grøn rygsæk) på andet billede?:

Lige inden vi nåede toppen, kom vi forbi en bomuldsblomstermark, meget specielle blomster :)


OG ENDELIG NÅEDE VI TOPPEN :D Så skal man (ihvertfald på Helgafell) skrive sit navn og hvor man kommer fra i et lille hæfte som ligger i en dåse på toppen af bjerget. Det er meget sjovt at se hvem der har været der før en selv. Sebastian fortalte noget med, at det bruges af redningskorps når der er meget uvejr, for at se om nogen fornylig har været på bjerget om måske kan være kommet til skade deroppe - smart smart!



Inden turen gik meget stejlt nedad, tog jeg nogle flotte billeder af solnedgangen over Reykjavik som vi kunne se fra toppen:



Så alt i alt har det været nogle gode dage indtil videre, og jeg kan mærke det de bliver bedre og bedre!

Nogen har spurgt efter min adresse heroppe, så den får i lige samt mine nye telefonnumre:

Maria S. J. Andersen
Álafossvegur 22
270 Mosfellsbær
Iceland

Mobil: +354 8570550
Fasttelefon i lejligheden: +354 5541746



Bless bless
-Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar