torsdag den 12. juli 2012

Dejligt dansk visit (igen)

Kære alle! Jeg undskylder at jeg har været så dårlig til at opdatere min blog siden min fødselsdag, men jeg har simpelthen haft så mange ting at se til. :) 
Jeg har blandt andet deltaget i endnu et 5 km løb, denne gang sammen med min danske Au-pair veninde Maria fra Middelfart. I kan se nogle billeder derfra herunder (prøv at se om I kan finde os).





Så blev det i Danmark Sankt Hans, MEN der eksistere ikke Sankt Hans i Island. De fejrer i stedet Jónsmessunótt. Det er ikke sådan en festdag. En gammel tradition er at gå ud sent om aftenen, løbe i græsset, lægge sig ned og rulle sig i dugen……helt nøgen. Og samtidig siges det, at denne nat kan man snakke med alle dyr. Men "heldigvis" er det de færreste islændinge der praktiserer dette ritual. ha ha

Jeg var i forrige weekend ude at river rafte med to af mine veninder. Det var mega sjovt men også MEGA koldt da vi hoppede lige ned i gletsjer floden fra en 7-meters høj klippevæg. Jeg tog billeder med et engangs-kamera så jeg skal lige have fremkaldt billeder før jeg kan lægge dem herind :)


Jeg ved godt at jeg har været super privilegeret at have haft besøg 4 gange af familie og venner, men det gør stadig lige ondt hver gang de tager hjem. Heldigvis er der kun 47 dage indtil jeg ser jer alle sammen igen og jeg glæder mig helt vildt. Men Mor, Jens, Signe og jeg havde i hvert fald en rigtig dejlig ude med fart over feltet. Vi var blandt andet i den blå lagune, ”Den gyldne cirkel”, Vik og sydkysten, Reykjavik sightseeing og så bedede vi i en varm kilde. Vejret var virkeligt godt - næsten 20 grader og solskin hele ugen. 
De tog hjem her for et par timer siden og til frokost fik vi fårehoved med kartoffelmos til - man kan rolig sige, at der ikke blev spist op. he he.  
Men der blev ikke kun smagt på fårehoved som en islandsk specialitet, også tørfisk, pylsa, hangikjöt og haj fik de lov at smage. :) 

Her er et lille udsnit af billeder fra ugen:

Den Gyldne Cirkel









 Badning i en varm kilde (ca. 38 grader varmt)
 


Der spises pylsa og smages på haj
  


Reykjvaik sightseeing og uld-shopping  




Tur på islandske heste


Den Blå Lagune og et hot-spring område
 



Tørfisk! 



Vi fejrede mor's fødselsdag på den lækre (og drejende) restaurant Perlan
 




Sydkysten









På tur med båd for at se søpapegøjer
 



Der spises fårehovede (bemærk venligt deres ansigtsudtryk)
 




 

Efter en god uge er jeg også godt træt. I morgen venter en dag med rengøring af lejligheden og fitness, så jeg må hellere komme i seng.

Sov godt.

Mange varme kram

Maria




Ingen kommentarer:

Send en kommentar