torsdag den 1. marts 2012

6-måneders dag

Jeg nyder min tid heroppe, det gør jeg virkelig! Og jeg ville aldrig bytte mit volontør år med noget andet - men hvor er det fedt at tænke på at jeg i dag har 6 måneder tilbage heroppe. Jeg glæder mig HELT vildt til at komme hjem!
Som en af mine tyske veninder sagde til mig forleden: "Jeg kan ikke engang huske hvordan min vandhane i badeværelset derhjemme i tyskland ser ud mere" - sådan har jeg det lige nu ;P Der er så mange ting som jeg glæder mig til at se igen (inklusiv min vandhane HAHA), men mest af alt alle mine venner og min familie!

Så i dag har jeg altså fejret mit 6 måneders lange forhold med Island <3 Jeg må sige at der har været rigtig mange opture på det halve år, og lidt nedture - men sådan er det vel bare :) Jeg synes allerede at jeg har oplevet rigtig mange spændende ting og jeg kan nogle gange slet ikke erindre det hele! Så jeg synes, at det er lidt crazy, at tænke på, at jeg kommer til at opleve måske dobbelt så meget, inden turen går hjem ad. Så I skal nok ikke forvente at jeg kan fortælle alt hvad jeg har lavet lige når jeg kommer hjem :P
Min dag i dag startede ellers godt ud med solskin og blå himmel samt godt humør og biksemad med spejlæg og rødbeder til på arbejdet! Men så skete der det sindssyge! Da jeg havde fået fri cyklede jeg til bussen fordi jeg skulle i fitness. Lige da jeg stiger af min cykel ved busstoppestedet begynder det at sne! Og det har så sneet resten af dagen, meget mystisk at vejret lige pludselig gik fra forårs-agtigt til snestorm! Her er et billede af min stakkels cykel da jeg kom hjem her til aften:



Og ikke nok med at de fleste busser sad fast i sneen i dag, så havde jeg også glemt min mobil hos en veninde plus alt muligt andet uheldigt. Men selvom jeg ikke havde en heldig dag i dag, så havde jeg alligevel energi til at hjælpe en ældre dame over lyskrydset - hun kom slæbende med en meget stor og tung kuffert og det så meget hårdt ud, så jeg spurgte hende om jeg ikke skulle bære den over krydset for hende, og UHA hvor blev hun glad :D Jeg tror jeg reddede hendes dag!


Jeg tror aldrig nogensinde at jeg har tænkt så meget over alt muligt som jeg gør heroppe! Nogle gange kan jeg blive helt ør i hovedet af at tænke. Men jeg tror samtidig også at det er meget sundt at lige stoppe op engang imellem og tænke over sit liv, altså jeg ved i hvert fald nu at når jeg kommer hjem, så vil jeg værdsætte selv småting, såsom når nogen laver mad til mig meget højere end jeg gjorde før. Jeg savner godt nok mors og fars kødgryder efter 6 måneder med pasta, rugbrød og kop-suppe. :)

Som nogle af jer nok ved, så skulle jeg bo sammen med en tysk dreng indtil december 2011 - men det viser sig så, at han har fået tilladelse til at blive længere, det vil sige helt indtil d. 20. marts 2012. Men så passer det også med, at når far, sus og mine søstre kommer - så har vi min lejlighed for os selv! :)

Nu hvor jeg ikke har fået taget nogle billeder her på det sidste, så fandt jeg lige nogle billeder fra omkring jul som jeg lige ved dele med jer:

Her har jeg fundet Island i køledisken! Island er åbenbart lavet af laks. mmhhh...

Og her ser i nogle lækre fårehoveder som stod på menuen en dag på arbejdet. MUMS!

Vi tager tit på café og får os en kop god te og et "lille" stykke kage. Se lille det her monster stykke jeg fik sidste gang! ha ha

Her er et par luffer som jeg blandt andet har lavet på arbejdet. De er lavet af uld med er ikke færdig filtet endnu. Jeg synes selv de er meget søde. :)

Og her er jeg som julemand. HO HO HO (nu er der kun 9 måneder til 1. december! YAAY - jul i Danmark)

Jeg er stadig ved godt mod og nyder mit arbejde! Nu vil jeg bare nyde mit sidste halve år heroppe. Jeg kan slet ikke vente til juli hvor jeg skal rejse Island rundt med nogle af mine volontør venner!

Vi seees snart !!!!!!!!!!!!!

Kram Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar