mandag den 28. november 2011

Smukke dejlige hjertelige Akureyri

Puha, så er mandagen overstået med arbejde og julemarked-stress. Igår aftes kom jeg først hjem fra min tur nordpå ved 11-tiden så jeg var godt træt idag.
Sidste uge gik med arbejde (forberedelse til julemarkedet d. 3. december) og fitness (jeg er blevet en hurtig løber - yes sir!).
Men altså fra i torsdags af begyndte vi at sælge vores flotte håndlavede ting i det store shopping-center Kringlan i Reykjavik. Her på billederne under ses vores lille bod og salgs-drengene:


 
Og så var jeg jo så super heldig at min søde familie fra Aagærdet har sendt mig adventsgaver :D
Her ses de 4 lækre gaver:

Prøv om I kan gætte hvad jeg fik i søndags. Det var den lange rør-formede pakke... hmm....

OG det var: Et kalender lys! Jubiiii, det manglede jeg faktisk. Tusind tak søde onkel, tante og fætre. Men jeg har bare et lille problem, jeg har ikke lysestage eller juledekoration.... Jeg må lige være lidt kreativ til at få det op og stå så det kan tændes den 1. :)


Nu til sidste uges HELT STORE højdepunkt - Akureyri!
Min søde mentor Lilja Dis (mentor betyder at hun er fra Island og skal følge mig hele året og hjælpe mig hvis jeg har nogle problemer, hun har selv været i Kenya som volontør) var så sød at invitere mig med til hendes fødeby Akureyri i sidste weekend. Og det sagde jeg klart ja tak til :)
Så vi kørte fredag aften efter arbejde og dette syn mødte vi på vores 6 timer lange vej til norden:

Her på Island går de helt amok med julelys på husene og gader - så selvfølgelig skulle vi lige se det "skøre hus" i Akureyri da vi ankom:

Grunden til de er så vilde med lyskæder m.m er på grund af det dystre mørke heroppe men samtidig tror jeg nu også USA som deres nabo har påvirket Island en del.

Da vi ankom til Akureyri skulle vi lige et smut forbi Liljas moster og sige hej. Hun og 4 andre kvinder havde deres månedlige møde i "strikkeklubben" så vi fik en snak om strik og jeg fandt et flot mønster til min nye islandske sweater som Liljas mor vil strikke til mig - hvor heldig er jeg lige :)

Efter strikke-klubben tog vi hjem til Liljas familie's hus og jeg fik mit eget værelse. Hun har en rigtig varm og sød familie som tog godt imod mig.
Lørdag morgen vågnede jeg til dette syn - bemærk det flotte bjerg i baggrunden:

Lørdag middag begav Lilja og jeg os ud i Akureyri for at se lidt af hvert. Her er et flot billede (synes jeg selv) fra udsigten ved byens største kirke. P.s der er 104 trin op til kirken, Lilja har selv talt dem. hehe :) :

Og kirken:

Vi gik ned på "rådhuspladsen" hvor byens juletræ stod og ventede på at blive tændt senere på dagen. Og gæt hvorfor de flotte Dannebrog befinder sig der.....



Selvfølgelig fordi juletræet er fra Randers. haha. Der er ikke så meget skov på Island - så de må købe juletræer i lille DK. SØDT!

Har I hørt om julekatten?
Her på Island er julekatten meget vigtig til jul! De børn som ikke får nyt tøj til jul bliver simpelthen spist af julekatten - så der kan med garanti findes bløde pakker under træerne heroppe den 24. December. haha
Her ses Lilja og jeg foran den farlige jolakotturinn:


Og som I måske ved, så findes der også trolde og alfer på Island. Her ses nogle kæmpe og ækele figurer af trolde (én uden hovede):


Og nu når vi taler om alfer, så siges det at de lever i sten og bjerge. Lilja viste mig en sten foran deres hus, som hendes niece en gang i sommers havde siddet ved siden af og snakket til (alstå snakket til stenen). Lilja spurgte hendes niece hvad hun lavede, niecen svarede: "Jeg snakker med den alf som bor i stenen."  Det siges nemlig at det kun er børn som kan se alferne. Skræmmende men sjov historie :)

Her ses Lilja foran en stooor Isbjørn:

Og vi besøgte et legetøjsmuseem (de havde danske Anders And blade!):

Så vendte vi tilbage til "Rådhuspladsen" hvor juletræet blev tændt, julemusik blev spillet og 3 af de 13 julemænd kom forbi:


Lilja fortalte at det ikke var helt så smart at få de 3 julemænd til at komme, fordi efter troen på julemænd heroppe - så kommer den første julemand ned fra bjerget d. 12. December - så det hang ikke
rigtig sammen med tiden.
Hvis I vil læse mere om julemændende, så er der et link her:

Her ses jeg foran Akureyri i dejligt koldt vejr:

Så besluttede vi os for at køre en tur for at se nogle meget gamle huse. Jeg blev simpelthen nødt til at tage et billede af vejen - jeg elsker bjergene i baggrunden.

På billedet herunder ses en lille kirke, som der findes rigtig mange af rundt omkring på Island. Det er simpelthen for lang imellem de "store" byer heroppe - så folk har små kirker som tilhøre de omkring liggende gårde:

Her ses de meget gamle huse fra 1900-tallet. De ser lidt primitive ud - men de var faktisk rigtig godt isoleret på grund af "mudderet" og tørvet som er bygget op omkring dem som isolerende vægge:


Og her ses jeg foran husene - jeg prøver at hoppe på billedet, men det kiksede vidst... :p


Så tog Lilja mig med til "The Christmas House". Det var ren jul og min julestemning er her 100 % nu!

Og kun 28 dage til juleaften (i lørdags):


2 lækre julemænd!

"The Christmas House" inden i - jul over alt!:



Og her ses Gryla i sin hule, hun er mor til de 13 julemænd.... Hun er rigtig grim og led og hun har en sæk som hun henter børnene i - hvis de ikke får tøj til jul. Og så lader hun julekatten spise dem! AAAARGH!


Liljas søde mor spurgte mig hvad jeg havde lyst til at spise lørdag aften. Jeg var fristet til at sige Mexicanske pandekager - men nææh nej. Jeg var modig og spurgte om hun ikke ville lave "svið"...
Og monstro om hun ikke sagde "jo da" og gæt hvad der var serveret til aftensmad:


Lækre kogte fårehoveder! Og helt seriøst - så synes jeg det smager super lækkert!

Her ses jeg med min fåre-under-kæbe - klar til at spise!

Men det var LIDT grænseoverskridende - den har stadig tænder og huller efter dens "skæg" ARRRH...

Men det hele blev spist! Og jeg synes tungen var det lækreste :)

Så blev jeg tilbudt overdelen af mit fårehovede. JO TAK. Jeg spise alt - UNDTAGEN næsen. Det var simpelthen for underligt at skulle spise fårets næse. Men øjet, tungen, skindet - ja alt blev spist :) mhhh...



Akureyri bliver kaldt "hjerternes by" og det er der en god grund til.
På billedet herunder ses "det bankende hjerte" som er lavet af mange mange lys-pærer som er blevet formet til at hjerte langt oppe på et bjerg. Det "banker" altså tændes og slukkes hele tiden. Meget smukt syn!


Hjerter på byens gadevinduer:


Hjerter i det røde lys:


Og endnu et billede af det "bankende hjerte" - i dagslys.

Vores søndag endte hjemme hos hendes moster igen - nu med lækker julemad. Hangikjot og Laufabrauð stod på menuen. Brødet ses herunder- det er stegt i olie og smager lidt om cornflakes synes jeg. Meget sjovt at smage :)


Puha det var en masse billeder fra en skøn weekend.
I må have en god uge og en dejlig weekend!
Min weekend kommer til at bestå af Julemarkedet og et "Bless bless party" for én af volontørerne som rejser hjem i næste uge :(

Nu vil jeg hoppe på hovedet i seng og være frisk til imorgen.

Góða nótt!

Bless,
Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar