mandag den 20. februar 2012

Rigtig uheldig mandag morgen...

Louise og jeg havde en rigtig god sidste weekend sammen fyldt med fest og gode timer :) Så tog hun desværre hjem søndag morgen, men vi har haft en super lækker og hyggelig uge sammen!

I går tog jeg i udendørs hot pot med Kete og så hjem for at være klar til mandag hvor arbejdet starter igen. Jeg synes godt nok at jeg havde lidt ondt i halsen i går og gik og nøs en smule - men jeg havde ikke regnet med at blive sådan rigtig syg som jeg var i morges. :( Jeg var ellers taget på arbejde men så fik jeg af vide at det nok var bedre hvis jeg gik hjem og slappede af. ØV. Jeg var ellers lige så klar til at starte på arbejde igen! Så nu vil jeg prøve at slappe af, drikke en god kop te og bruge dagen på, at prøve at blege alt det "hvide tøj" jeg jeg forleden kom til at vaske forkert så det hele blev lyseblåt!
Det er lige i situationer som den her, det kunne være godt med et moderligt råd ;)

Og det er endnu mere skod at jeg blev nødt til at tage hjem fra arbejde i dag fordi det er islandsk "Bolludagur" altså to dage før fastelavn, hvor man spiser forskellige slags boller (fiskeboller, flødeboller, hvedeboller, chokoladeboller, rosinboller m.m). Jeg tror faktisk de snakkede om at vi skulle have kødboller på arbejde - lidt anderledes end i Danmark hvor vi spiser fastelavnsboller!


Så har jeg lige nogle billeder fra de sidste dage med Louise.

Her har vi lige shoppet hele dagen og spiser is:

 Det her billede er fra vores bytur i fredags, jeg havde ikke forstået at vi skulle se skøre ud på billedet. haha

Vejret heroppe er sådan ca. det samme som hjemme i lille Danmark - 4 grader og lidt små gråt. Og så venter jeg stadig på at vulkanen Katla går i udbrud! D. 9. juli 2011 snakkede de om en forstyrrelse i vulkanen og et muligvis udbrud - inden for et år. Så det kunne da være super spændende hvis den går i udbrud når jeg er heroppe. Men selvfølgelig håber jeg ikke at det vil skabe store ødelæggelser eller nogle mennesker vil komme til skade! Det ville bare være så vildt og spændende... :p

Ha' en dejlig dag.

Mange hilsner Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar